San Marcos

San Marcos2017-11-30T23:41:31+00:00

San Marcos Atitlán – jeg elsker dig!

Jeg havde aldrig tænkt på at tage til Mellem Amerika før jeg mødte Julie Bille og så billeder fra Atitlán søen i Guatemala (hvor hun bor). Da jeg hørte mere om stedet kunne jeg mærke at der måtte jeg hen. San Marcos er et lille spirituelt samfund inde i et lokalt Maya samfund. Barrios tre området (det område tættest på søen) voksede op omkring meditations centret Las Pirámides del Ka som har tiltrukket mennesker fra hele verden. Nogen er blevet og nogle er kommet ad andre veje – men blev. Så der findes alle mulige interessante og dedikerede mennesker der arbejder med yoga, meditation, healing, kaffe dyrkning, ølbrygning, Maya kosmologi mm. Der er en fantastisk energi på stedet og jeg elsker den by, hvilket har resulteret i, at jeg har vendt tilbage en del gange!

På billedet ses jeg sammen med min spansk lærer Rafael og de andre billeder er fra søen. I Barrios 3 er der kun stier og skiltene viser vej til de forskellige ting der findes.

Ved Atitlán søen i Guatemala mødte jeg nogle af de mest venlige og tamme sommerfugle nogensinde. De sad på min hånd, på min støvle, de spredte vingerne ud og poserede for mig og var så smukke og elegante i deres energi. Tak mine sommerfuglvenner!

Her er mit lille foto galleri med sommerfuglene

Jeg elsker at kommunikere med sommerfugle. Jeg lærte om det på min rejse i Australien, men her i Guatemala er de ualmindelige venlige.
Kun i San Marcos La Laguna kan man komme til at sidde til en fest og diskutere de forskellige måder at kommunikere med sommerfugle på!