Sol Kurset 2010-2011

   
  OM KURSET OG STILHEDS PERIODEN
Stilhed har en enorm kraft.
Før vi gik ind i de 40 dages stilhed havde vi 50 dages intensivt kursus, med timer i Tarot kortene, numerologi, astrologi, The Emerald Tablet og The Kybalion (hermetiske tekster -google dem hvis du vil vide mere), Shaluha-Ka (en esoterisk rensende og energi-kanaliserings session) desforuden skulle vi læse bogen "den Mystiske Kabbalah" og arbejde med "Livets Træ". Der var yoga om morgenen og meditation 2 gange om dagen.
 

kan læses i printversion her>>
 

 
   
 
   
  Jeg boede i en dejlig pyramide, der lignede mere og mere et studerekammer fra et kloster- jeg skrev tekster i hånden og øvede min kalligrafi. Jeg hængte dem på væggene og lavede to store plancher med "Livets Træ" og dets symboler, tekster mm.
Så gik vi ind i de 40 dages stilhed. I denne periode var der stadig undervisning, men al læsning og studier udefra stoppedes og du vendte blikket indad for at finde svarene. Det er som en gigantisk gåde, som universet har stillet og jeg fandt det dybt udfordrende og fantastisk. Jeg var i en tilstand af total undren igennem alle 40 dage. For svarene viser sig, men på magiske og tit subtile måder.
Og stilheden er porten - for uden dagligdagens snakken (som skaber en masse indenbords snak), bliver hjernen klar og der skabes plads til at Universet/Gud/Naturen kan kommunikere med en.

 
 
 
  Der er ro til at lytte og observere, reflektere og modtage.
Vi arbejdede en hel del med at skabe en flow (eller vej) mellem den synlige og den usynlige verden, mellem bevidstheden og underbevidstheden, mellem den fysiske verden og den astrale dimension. En del af dette foregik via drømmearbejdet og Tarot kortene. Jeg blev vildt glad for at sove og drømme og endelig kunne jeg fatte, hvad det var mine drømme fortalte mig! og jeg elskede Tarot kortene, der talte så tydeligt og altid overraskede mig med deres svar- så præcise.
 
 
 
Numerologi blev jeg så begejstret for - jeg har altid elsket den Guddommelige geometri og her virkede numerologi som bindeled mellem alle de forskellige redskaber.

Tarot kortene kan betragtes som menneskets udviklingsproces eller vejen til selv-realisation.

I vort tilfælde var de en kortlægning af vor proces igennem de 40 dage: kortene viste de obstruktioner vi kom i kontakt med og gav løsninger til, hvordan vi kunne forvandle energien til højere bevidsthedsniveauer. OG DER VAR SANDELIG OBSTRUKTIONER!

Jeg opdagede hurtigt, at det var nødvendigt at arbejde sig igennem dem med det samme – ingen trækken i langdrag. For så kunne jeg risikere at sidde fast og spilde kostbar tid/muligheder. Desuden var de jo gaver i hvordan du forvandler energi.
Der var super god hjælp at hente og jeg havde tre fantastiske sessioner med lærer på stedet. Disse sessioner var det stærkeste ”terapi” jeg nogensinde har oplevet!
Vi måtte tale mens der var timer i templet og hvis vi var til sessioner ellers talte vi ikke. Vi skrev noter, hvis vi skulle koordinere noget eller lave ting af praktiske art.

 
 
 

 

  "Sunnies" lige inden vores afslutningsceremoni den 21. marts 2011
   
   
 
 
   
 
Jeg brød kun min tavshed én gang, da en gruppe folk vil stjæle træ fra Las Pirámides.
Og den mest frustrerende, men mest lærerig tavsheds-situation var en dag da en kvinde kom med en temmelig "bitchy" kommentar til mig og jeg måtte tie. Og godt at jeg ikke kunne svare igen, for det var en god lektion i "ikke at møde den slags energi med tilsvarende" eller skabe mere konflikt (jeg kunne næsten se karmahjulet for mig). Efter at min frustration og vrede havde lagt sig, kunne jeg se med større klarhed hvad situationen havde berørt i mig og arbejde med det.
I stilhedens rum var der plads til at se den andens smerte over et eller andet og hendes behov for at lave en projektion. Universet var mig nådig og hun flyttede fra byen kort tid efter. Og min hals fik det meget bedre!

 
 
   
 

Der var meget renselse i alle 90 dage - på alle planer. Den fysiske, den emotionelle, den mentale og den spirituelle.
For at finde ind til "den rene intention" er renselse en nødvendighed (Som Kurset i Mirakler også skriver : 7. Mirakler er enhvers ret, men renselse er nødvendig først).
Denne renselsesproces blev afhjulpet ved perioder af faste (safter og supper). Jeg troede vi skulle faste alle 40 dage og blev glædelig overrasket over, at det kun var 2X 6 dage og 10 dage til sidst. Resten af tiden skulle vi blot holde os fra stimulanser samt hvede, pasta, mfl.
 

Og stilheden var vidunderlig og det gør jeg gerne en anden gang!
Byen San Marcos La Laguna er et fantastisk sted at lave retreat i: Las Pirámides har holdt kurser igennem 18 år - så folk i byen kender stilhedsperioderne. De er opmuntrende, og forstående. De hepper virkelig for én!
 
   
 


 

   
  At komme ud af stilheden er svært. Vi fik besked på at tage det med ro i 7 dage og det gjorde de fleste af os. Det var som at lande på jorden efter en rejse i vægtløshed. Tungt – tungt - tungt. Jeg var slet ikke klar over hvor højt jeg havde været oppe!
At tale kræver en del energi og de første dage var udmattende, men den største udfordring er at bevare kontakten til den usynlige verden og underbevidstheden på trods af dagligdagens støj og larm.
Jeg jubler når jeg finder en fjer på min vej, for så ved jeg at englene taler til mig! Med kærlighed og taknemmelighed, C
   
   
   
 
   
  Her er det nogle af pigerne, der arbejder på restaurant Fé og deres latter er vidunderlig og smittende!
   
 
   
  Båden, som er transportmiddel over Atitlán søen. 10 minutter til San Pedro, hvor der er marked, hæveautomat, mm.
   
 
   
  Dokken i San Marcos
 
 

 

 
1 2 3 4      
   
  For at se fotos fra min sidste tur>>