| Et af mine ønsker var, at besøge Hopi
indianerne. Efter mine oplevelser med de stærke kræfter i Australien, havde jeg fået
dybt respekt for klarhed i intentioner. Da jeg kom til Flagstaff bad jeg SPIRIT om
hjælp -- var det i orden, at jeg opsøgte Hopierne -- og hvordan skulle jeg komme der ud?
Tidligt om morgenen tog jeg til stationen, hvor der var brochurer med ture til
forskellige områder. Jeg havde fundet 2 ture og ringet til den ene, men det var udenfor
sæsonen. Da jeg lagde røret på kom der en mand hen til mig og fortalte, at det var ham,
der var guide på de ture og han gerne ville tage mig ud til Hopi Indianerne. Jeg
blev helt paf og måtte tage lidt tid til at finde ud af hvad der foregik -- men jeg
vidste, at min mulighed var der -- så jeg sagde ja tak og vi hoppede ind i hans "red
lizard" bil. Jeg havde den mest fantastisk og stærk dag. Lloyd, som min guide hed,
havde lavet ture ud til indianerne igennem 20 år og havde både enorm viden, men også
stor kærlighed & respekt for dem.
At køre over grænsen først ind i Navaho reservatet og dernæst Hopi reservatet gav et
sug i solarpexus hos mig. "De ved vi er på vej" sagde Lloyd til mig, og jeg var
ikke i tvivl, at det var sandt.
Vi besøgte alle 3 mesaer den dag. En mesa er en kæmpe klippe formation, som er bred
og flad på toppen. I dag er der mange af de unge, der bor ved foden af mesaerne, men de
ældre bor stadig oppe på dem. Old Oraibi er en af de ældste beboede byer i Nord Amerika
(ca. 1100).
Den største oplevelse var at møde Priscilla Nampeyo, en fantastisk pottemager fra en
lang række kvindelige kunstnere. Priscillas bedstemor revolutionerede Hopi pottemager
kunsten, dels ved at bringe det tilbage til noget af det oprindelige, men også ved at
tilføre den nye designs og anvende andre teknikker. Priscilla viste mig en vidunderlig og
smuk krukke, som hun arbejdede på, dernæst tog hun en sten og lagde den i hånden på
mig - den sendte energien direkte igennem hovedet og fødderne på mig - en varm blød
følelse. Det var en sten fra hendes bedstemor, som brugtes til at glatte skålen med.
Efter besøget hos Priscilla kørte vi igennem Painted Desert i solnedgangens skær.
Som den dygtige guide Lloyd er, var timingen perfekt. Klipperne var selvlysende - så
stærke i farverne -- det lignede flammer. Himlen var fyldt med stjerner. Jeg har ingen
fotos fra den dag - jeg havde kun lyst til at opleve og tage det ind i mit hjerte, men jeg
har links til lidt forskelligt bla. Dan Namingha,
hvis malerier jeg blev vild med - det viste sig, at også han kom fra Nampeyo familie.
Center
for desert archaeology
The Hopi
|
