San Pedro Guatemala 2010


 
 
   
 

Den 10. februar tog jeg båden over til San Pedro (blot 10 min. sejlads) og indlogerede  mig i Hotel Sak'cari (hvilket betyder God Morgen på Tz'utujil . Der findes faktisk 22 forskellige Maya sprog i Guatemala og 3 her omkring Atitlán). Jeg har en fantastisk udsigt over søen og smukke omgivelser. Jeg kan se virkelig langt! Men det var en meget mærkelig oplevelse at rejse fra San Marcos, selvom det kun er for en uge. Men for mig er det træning i at tage af sted, for nu kommer min afrejse dato tættere på (Jeg tager tilbage til DK 1. marts)

   
 

  Her er udsigten fra min yndlings restaurant "La Puerta" som ligger lige ved siden af hotellet.
14 dages ferie i Hotel Sak'cari med måltider hos La Puerta, siesta i hængekøjerne og friske frugter kunne næsten garantere total healing af krop, sind og ånd!
   
 
   
  Min yndlings bakke/bjerg Cerro de Oro ligger nu mod øst/sydøst og jeg kan hilse på den om morgenen når jeg står op.
   
   
 

Nomadevandring 2010

   
   
  Klokken 9 om morgenen kom mi amigo Thomas (som stammer fra Schweiz) og hentede mig ved hotellet. Vi gik 2 minutter over til La Puerta og spiste morgenmad, snakkede og nød skønheden omkring os. Thomas mødte jeg i San Marcos i december. Vi boede på samme hotel, men han flyttede over til San Pedro efter nogle uger (det er billigere at bo og leve i San Pedro).
Vi mødtes jævnligt for at drikke kaffe sammen og diskutere alt fra neurostruktural integrationsteknikker til den guddommelige geometri. Det er kun anden gang vi har lavet en konkret aftale om at mødes, ellers er det altid lykkedes at møde hinanden uden at aftale tid eller sted!
   
 
  Dette foto af Thomas er taget på Internet caféen i San Pedro. Caféen drives af 4 italienske gutter - og de laver også guddommelige pasta retter! Folk fra San Marcos tager til San Pedro for at Skype da her er den hurtige forbindelse.
 
 
   
  Nu har jeg haft spansk timer igen i dag og det er både dejligt og meget sværere end i San Marcos. Søen kalder, sommerfugle MÅ kigges på, skyerne er så skønne så vi må holde mange pauser for at nyde naturen. Det er en kæmpe udfordring for Juan Manuel, som er en fantastisk fokuseret underviser.
Drengene kom og svømmede mens vi sad og gennemgik noget grammatik, og jeg fik spurgt Juan om sin barndom her i San Pedro.
 
 


 

 
1 2 3 4 5 6 7