|
|
 |
Nomadevandring 2010-2011 |
| |
|
| |
Jeg har været i San Marcos i 16 dage nu og det har være meget intenst. Skønt at komme tilbage og blive hilst med "velkommen hjem"! Jeg er indlogeret på mit yndlingshotel, der har fået nye forpagter igen, igen. Denne gang er det rigtig godt med gode forbedringer. Jeg fik et fint tilbud på et værelse og bliver her indtil den 27 nov. Så har jeg 5 dage i "Darkness Retreat" ( læs om det hos www.andrewdurham.com ) derefter kommer jeg tilbage her til Paco Real og bor, indtil Sol kurset den 21. dec.
4 dage om ugen studerer jeg spansk med den samme lærer, som jeg havde sidste år: Juan Manuel. |
| |
|
| |
Sidste søndag fik jeg at vide, at én af mine gode venner, Orel, var død. Han havde begået selvmord. Det var et chok at få at vide, men jeg havde læst nogle mærkelige poster på hans FaceBook side og haft det på fornemmelse. Men at få historien om det var ret hårdt. Han var taget hjem til Israel og havde fået et psykotisk anfald, var blevet indlagt, men var flygtet og kort efter begik selvmord. Jeg har tit undret mig over hvordan sensitive personer kan klare at være i militæret - nogen kan åbenbart ikke.
Jeg gik til meditation i Las Piramides og kunne høre hans stemme trøste mig - hvor sært at den døde må trøste den levende. Kærlighed er evig - tak for dit venskab og din kærlighed Orel.
|
| |
|
|
San Juan Guatemala
|
| |
|
| |
Om tirsdagen mødte jeg Marcos, som arbejder for "Jovenes Maya" en gruppe unge Maya gutter der laver eco-turist ture her omkring Atitlán. Marcos kendte jeg fra året før. Han var tjener på én af mine yndlings restauranter og han havde inviteret mig hjem til sin familie sidste år ved juletid.
|
| |
 |
|
|
|
Denne gang inviterede Marcos mig til afgangs ceremonien i skolen i nabobyen San Juan om fredagen. Han havde studeret på en slags Teknisk Skole - linie for turisme. Jeg var rørt og beæret og det var en kæmpe oplevelse for mig!
Vi var en minibus fuld a familien og mig der drog af sted mod San Juan den fredag. Ceremonien blev holdt i deres sports/aula. Der var 56 studerende og hundrede af familiemedlemmer. Jeg tror jeg var den eneste hvid person blandt alle disse smukke og stolte Maya Indianer. Det var rørende og smukt og til sidste blev hver studerende fotograferet sammen med deres stolte forældre. |
| |
|
| |
 |
| |
|
| |
Her er Marcos Rafael Sacach Quiacain fotograferet med sit eksamsbevis. Han har taget linjen med turisme som speciale.
|
| |
|
| |
 |
| |
|
| |
Og Marcos, der bliver omfavnet af sin glade mor. |
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
Bagefter gik Marcos og jeg en tur igennem byen og kl. 19:00 kørte vi atter tilbage i minibus, nu mere fyldt med flere familiemedlemmer! Og siden stormen Agatha er vejene i endnu mere forfærdelige fatning end før så det er sand slalomkørsel for at undgå kæmpe huller i vejen.
|
| |
|
| |
| |
|
|
